Kirkegårdsleder

En kirkegårdsleder er leder af virksomheden og er ansvarlig for at arbejdet bliver udført på kirkegården, i kapel og krematorium og på kontoret. Der kan være en eller flere kirkegårdsassistenter tilknyttet arbejdet på kirkegårdene i kapel og krematorium. Det er i samarbejde med assistenten, at det daglige arbejde planlægges.

En kirkegårdsleder er tilknyttet én eller flere større bykirkegårde og har det daglige ansvar for drift og administration af kirkegårde, kapeller og evt. krematorium. En bykirkegård kan variere i størrelse fra få hektar til 25-30 hektar og med op til 30-35 medarbejdere.

Daglig drift omfatter: bisættelser, begravelser og urnenedsættelser samt pleje og vedligeholdelse af gravstedsarealer, parkarealer og bebyggede arealer m.m. Krematorievirksomhed kan også være en del af den daglige drift.

Administration omfatter: løn, regnskab, gravsteder, medarbejderpleje og uddannelse, takster, vedtægter, ressourcestyring m.m. Netop de administrative opgaver fylder stadig mere i de daglige arbejdsopgaver, hvor økonomi, kvalitet, effektivitet og arbejdsmiljø skal forenes omkring kirkegårdslederens primære opgave - borgerservice.
                            
Ud over drift og administrationen skal kirkegårdslederen sikre, at der udarbejdes helhedsplaner for kirkegårdene indeholdende udviklings- og bevaringsplaner.

Særlige kendetegn
Kirkegårdslederen arbejder for et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved kirkegården gennem arbejdsmiljøudvalget. Det er kirkegårdslederen, der skal sikre at medarbejderne har det udstyr og de arbejdsredskaber, der skal til for at arbejdet kan udføres mest hensigtsmæssigt.

En kirkegårdsleder har mange samarbejdsrelationer. I selve organisationen er der kontakten til menighedsrådet, der fastsætter kirkegårdspolitikken. Kirkegårdslederen skal sørge for at denne politik med vision og mål kan konkretiseres, så medarbejderne kan udføre politikken i praksis bl.a. med kvalitetsbeskrivelser og ressourcestyring m.m. 

Udadtil samarbejdes der med bedemænd i forbindelse med bisættelser og begravelser, stenhuggere omkring monumenter og stenmaterialer, planterleverandører omkring blomster og planter, maskinhandlere vedrørende kirkegårdenes maskinpark, arkitekter og ingeniører i forbindelse med bygninger og landskabsarkitekter om den fysiske planlægning af kirkegårdsarealerne.

En del bykirkegårde samarbejder med landsbykirkegårde om drift og administration. Regnskaber fra andre menighedsråd kan også overdrages til kirkegårdslederens ansvar.

Kirkegårdslederens uddannelse
En kirkegårdsleder kan være jordbrugsteknolog eller uddannet anlægsgartner, der har tilegnet sig kurser med økonomi, ledelse og planlægning. Den omfattende driftdel gør også, at mange skov- og landskabsingeniører bliver kirkegårdsledere. På større bykirkegårde er kirkegårdslederen ofte uddannet landskabsarkitekt, da planlægning af gravstedsarealer og parkarealer er væsentlige arbejdsopgaver.  

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere afholder faglige kurser om ledelse.

Kirkegårdsledere kan være organiseret hos henholdsvis Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte. Læs mere på fagorganisationernes hjemmeside:

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte