Personregistreringskurser

Pr. 1. januar 2023 sker der en  omlægning af den obligatoriske uddannelse i Personregistrering for kirkefunktionærer, der skal arbejde med Personregistrering.

Kurset bliver udvidet fra de nuværende 7 dage til 9,5 dage, og kurset bliver bygget op således:

I forbindelse med denne ændring øger vi også kapaciteten på kurset, sådan at vi fremover har plads til 15 deltagere pr. kursus.

Ændringen skyldes primært, at vi ønsker at styrke kursistens viden om personregistrering og at klæde kursisten endnu bedre på til ude i sognet at kunne varetage den samfundsvigtige opgave, som personregistrering er.

 

Kursets formål er beskrevet således:

Formålet med kurset er, at deltageren kan fortage personregistrering i et digitalt system på baggrund af sagsbehandling efter gældende love og regler. Deltageren skal ligeledes kunne vejlede borgeren omkring personregistrering.

Deltageren har ansvar for at data og baggrund for data i det digitale system er korrekt og af høj kvalitet. Deltageren har forståelse for, at sognet (personregisterførerne) er en myndighed og at deltageren kender til det forvaltningsretlige samspil med borgere og andre myndigheder.

Deltageren kan selv finde gældende bestemmelser og tekniske anvisninger og anvende disse til civile og kirkelige registreringer.

Deltageren har kendskab til persondata i ældre optegnelser (kirkebøger m.m.) og kan anvende disse oplysninger korrekt.

Efter kurset vil kursisten være i stand til at søge job i folkekirken, hvor personregistrering er en af jobfunktionerne.

Kurset er fortsat et AMU-kursus, og kursisten skal tilmelde sig kurset via AMU-Fyns hjemmeside.

https://www.amu-fyn.dk/amu-kurser/offentlig/kirken/kordegne-obl/

 

Bemærk at der også udbydes kurset Personregistrering for Præster. Som ny præst skal du have kurset inden for de første 2 måneder.