Folkekirkens personale » Uddannelse » Kirkeuddannelse » For arbejdsgivere » Menighedsrådet som arbejdsgiver

Menighedsrådet som arbejdsgiver

For medarbejdere i folkekirken findes mange uddannelsestilbud, som er relevante for den enkeltes opgaveløsning. Under menupunktet "Kurser og uddannelse" kan medarbejdere og menighedsråd finde relevante uddannelser for alle faggrupper.

Obligatorisk uddannelseskrav på 5 uger for kordegne, kirketjenere og gravere

For kirkefunktionærer med kordegne-, kirketjener- eller graverfunktioner gælder et obligatorisk uddannelseskrav på 5 uger. Uddannelsen skal gennenføres inden for de første to ansættelsesår.

Uddannelseskravet er fastsat for at sikre, at alle kirkefuntionærer har en grundlæggende fælles viden om folkekirken som arbejdsplads og om de arbejdsgange, der er i kirken og på kirkegården. Samtidig er uddannelseskravet fastsat for at sikre, at kirkefunktionærerne har de kompetencer, der kræves, for at arbejdsopgaverne kan løses på en tilfredsstillende måde.

De uddannelser, som kirkefunktionærerne skal gennemføre, er hovedsageligt sammensat af AMU-uddannelser, og de er samlet i en samordnet struktur. 

At uddannelseskravet er obligatorisk betyder, at det er vilkår for ansættelsen. Menighedsrådet skal derfor sammen med kirkefunktionæren lægge en plan for, hvordan kirkefunktionæren kommer i gang med.

I AMU-systemet findes også en lang række andre uddannelser som kan være relevante for alle kirkefunktionærer. 

Læs mere under Kurser og uddannelse for ansatte 


Kurser for menighedsrådsmedlemmer

Landsforeningen af Menighedsråd tilbyder løbende kvalificeret undervisning for menighedsrådsmedlemmer.

En oversigt over aktuelle og planlagte kurser findes her