På webinaret vil du kort blive præsenteret for viden om psykosocialt arbejdsmiljø og blive introduceret til selve undersøgelsen.
Webinaret er for ansatte i folkekirken og bliver afholdt af Mindwork og Voxmeter, der sammen står for den kommende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.
Hvornår er webinaret?
Webinaret foregår online og du kan tilmelde dig følgende datoer og tidspunkt:
- Onsdag d. 23. august kl. 15.30-16.00
- Fredag d. 25. august kl. 10.30-11.00
- Fredag d. 1. september kl. 12.00–12.30
Programmet er ens alle dage.
Program
- Hvad handler psykosocialt arbejdsmiljø om? – en indføring i nyeste viden på området
- Introduktion til arbejdsmiljøundersøgelsen i folkekirken – hvad skal undersøgelsen bruges til, hvordan foregår den og hvem er omfattet?
Deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål allerede i forbindelse med tilmeldingen og under i webinaret.
Hvordan tilmelder jeg mig?
For at deltage i webinaret bedes du registrere dig ved at udfylde tilmeldingsformularen, som du finder http://voxmeter.dk/19212826
Forud for webinaret modtager du en mail med alle praktiske oplysninger og vejledning til login.
For at deltage skal du blot bruge en computer eller tablet og have adgang til internettet. Du kan deltage hjemmefra, fra din arbejdsplads eller lige, hvor det passer dig.
Vi glæder os til at se dig.
Med venlig hilsen
Nanna Gabrielsen
Projektleder for Mindwork og Voxmeter