Opdateret den 14. april 2021 med ny Q&A45 om aktiviteter på plejehjem. Opdateret den 30. marts 2021 med links til nye hjemmelsbestemmelser og opdateret Q&A17 om møder i menighedsråd m.m. Opdateret den 26. marts 2021 med præcisering af Q&A 39. Opdateret den 24. marts 2021 med nye regler om udendørs forsamlingsforbud. Opdateret den 4. marts 2021 med en ny Q31. Opdateret den 4. februar 2021 med tilpasning af Q17 og Q39 samt ny Q44. Opdateret den 8. januar 2021 med tilpasning af en række Q&As grundet nye restriktioner om blandt andet ændret arealkrav og afstandskrav. Opdateret den 27. november med ny formulering af Q&A4 om live-transmission/live-streaming fra gudstjenester, hvortil der er offentlig adgang. Opdateret den 29. oktober med nye Q&As om brug af mundbind. Opdateret den 28. oktober 2020 med bl.a. en række nye Q&As vedr. brug af mundbind eller visir. Opdateret den 26. oktober 2020 som følge af regeringens forlængelse og skærpelse af COVID-19-tiltag. 9. oktober 2020 flere forskellige steder, som følge af regeringens udmeldinger og opfordringer den 18. og den 25. september 2020, og som følge af de opdaterede retningslinjer. Opdateret den 20. august 2020 som konsekvens af ny bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19.Opdateret den 4. august 2020 med nye Q&A9 og Q&A11. Opdateret den 8. juli 2020 som følge af ændrede regler om forsamlingers størrelse i Q&A1. Desuden tilrettet formulering i Q&A4, samt tilføjelse af nye Q&A25, Q&A26 og Q&A27. Opdateret den 10. juni 2020 med helt ny version som følge af som følge af ændringer om forsamlingers størrelse og heraf særlige konsekvenser for folkekirken og andre trossamfund. Opdateret den 28. maj 2020 med ajourførte links til Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse i Q&A1, Q&A2 og Q&A23, samt ajourført regelhenvisning i Q&A23. Opdateret den 20. maj 2020 med ny Q&As om opgørelse af og afvigelse af arealkrav samt kirkelige foreninger og missionsbevægelser. Opdateret den 19. maj 2020 med præcisering og link til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet i Q&A13. Opdateret den 18. maj 2020 med helt ny version som følge af genåbning af folkekirken og andre trossamfund. Opdateret den 13. maj 2020 med præcisering af Q&A2. Opdateret den 5. maj 2020 med en ny Q&A om aflønning af timelønnede. Opdateret den 4. maj 2020, hvor Q&A18 er udgået. Opdateret den 29. april 2020 med en tilrettet Q&A om drive-in gudstjenester. Opdateret den 24. april 2020 med præcisering af A7, nye Q&A'er om hhv drive-in gudstjenester, afstand i forbindelse med sang, samt arbejdsmiljø, inkl. anbefalinger fra Arbejdstilsynet. Opdateret den 22. april 2020 med nye Q&As om afvikling af menighedsrådsmøder m.m. Opdateret den 21. april 2020 med links til ny bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet samt tilføjelse af anbefalinger fra Arbejdstilsynet vedr. "det grønne område". Opdateret den 7. april 2020 med forlængelse af hjemsendelsen af offentligt ansatte indtil 10. maj 2020.Opdateret den 5. april 2020 på grund af en ny bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, nye regler om udskydelse af ferie samt frister for aflevering af regnskab og budget. Hidtidig Q&A 2 er udgået, ny Q&A13 tilføjet. En række konsekvensrettelser gennemført. Opdateret den 1. april med præcisering af ansatte med udendørs opgaver. Opdateret den 30. marts med nyt link til forlængelse af sundheds- og ældreministerens bekendtgørelse af 17. marts 2020 flere steder. Opdateret den 27. marts 2020 med ny Q13 om ferie, afspadsering og anden frihed.

 

Q1 Hvad omfatter en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund?

A1 Folkekirken og andre trossamfund kan holde kirker, synagoger, moskeer og lignende samt sognegårde, menighedshuse og andre lokaler åbne for offentligheden under forudsætning af, at en række restriktioner overholdes.

Forsamlingsforbuddet på højst 5 personer (jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19 gælder ikke indendørs i for folkekirken og andre trossamfund i lokaler, som de råder over når der afholdes gudstjenester samt dåb og vielser og lignende religiøse handlinger, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 2.

Ved udendørs gudstjenester samt dåb, vielser og lignende religiøse handlinger gælder et særligt forsamlingsforbud på højst 50 personer jf. bekendtgørelsens § 1 stk. 4.

Ved udendørs begravelser og bisættelser eller den del af en begravelse eller bisættelse, som finder sted udendørs, gælder et særligt forsamlingsforbud på højst 50 personer, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, uanset om deltagerne står op eller sidder ned.

For så vidt angår forsamlingsforbud ved øvrige udendørs aktiviteter henvises til Q31.

Forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder derimod ved andre indendørs aktiviteter (i lokaler som folkekirken eller trossamfund uden for folkekirken råder over), f.eks. bøn, skrifte, personlig refleksion eller øvrige menighedsaktiviteter. Ved indendørs arrangementer skal de til enhver tid gældende arealkrav og afstandskrav overholdes (se Q2), og man bør både indendørs og udendørs være opmærksom på anbefalinger om, at der bør holdes minimum 2 meters afstand mellem deltagere, som ikke til daglig er i tæt kontakt

Det giver mulighed for:

  • Bøn, skrifte og personlig refleksion.
  • Forkortede gudstjenester, messer, fredagsbøn m.v.
  • Dåb, konfirmation/firmelse/bar og bat mitzvah, vielse, begravelse, bisættelse og lignende religiøse handlinger.
  • Øvrige menighedsaktiviteter i kirker, synagoger, moskeer, sognegårde, menighedshuse og andre lokaler.
  • Udendørs religiøse ceremonier og menighedsaktiviteter. 

Folkekirkens og andre trossamfunds aktiviteter i lokaler, som de råder over, skal overholde de gældende krav til lokaler, hvortil offentligheden har adgang, jf. bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19.(Se nærmere herom i Q2.)

Herudover bør sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning samt en række særlige hensyn i forbindelse med rituelle ceremonier og øvrige menighedsaktiviteter følges med henblik på at mindske risikoen for smittespredning og samtidig skabe tryghed for deltagere, besøgende, ansatte og frivillige. Regler og retningslinjer er sammenfattet i Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund, som kan findes via dette link til Kirkeministeriets hjemmeside. Retningslinjerne er dynamiske og tilpasses løbende situationen.

Det er et lokalt ansvar at sikre, at en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19 i praksis sker efter retningslinjerne og med overholdelse af sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger. Arbejdsgiverne opfordres til inddragelse af medarbejderne i planlægning af de konkrete tiltag. Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation på institutionen, skal det ske med inddragelse af denne.

Q2 Hvilke regler og retningslinjer skal overholdes i forbindelse med aktiviteter i folkekirkens lokaler?

A2 Forsamlingsforbuddet gælder ikke for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i lokaler, som de råder over, når der afholdes gudstjeneste, messe, fredagsbøn, vielser, barnedåb og begravelse/bisættelse eller lignende religiøse handlinger.

Ved udendørs begravelser og bisættelser eller den del af en begravelse eller bisættelse, som finder sted udendørs, gælder et særligt forsamlingsforbud på højst 50 personer. Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelser gælder, uanset om deltagerne står op eller sidder ned. (se nærmere Q3 vedrørende begravelser og bisættelser).

Forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer gælder derimod ved indendørs aktiviteter (i lokaler som folkekirken eller trossamfund uden for folkekirken råder over), f.eks. bøn, skrifte, personlig refleksion eller øvrige menighedsaktiviteter. Folkekirkens og andre trossamfunds aktiviteter i lokaler, som de råder over, skal dog fortsat overholde de gældende krav til lokaler, hvortil offentligheden har adgang, jf. bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19, herunder:

1. Der må maksimalt tillades adgang for 1 besøgende eller deltager pr. 7,5 kvm gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Er gulvarealet under 7,5 kvm, må der tillades adgang for 1 besøgende eller deltager. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset inventar m.v. Forkynderen samt evt. personale, som medvirker ved en gudstjeneste, messe, fredagsbøn m.v., ved en religiøs handling eller ved en menighedsaktivitet, tælles ikke med i opgørelsen.

2. Lokalerne skal så vidt muligt indrettes på en sådan måde, at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for deltagere, besøgende, ansatte og frivillige at holde afstand til hinanden.

3. Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på covid-19, bør isolere sig i hjemmet, og om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Informationsmaterialet offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.

4. Det skal sikres, at alle ansatte, frivillige og besøgende overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd. Anbefalingerne offentliggøres af Sundhedsstyrelsen.

5. Der skal være vand og flydende sæbe eller håndsprit (mindst 70% alkohol) tilgængeligt for deltagere og besøgende.

6. Ansatte og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, skal bruge handsker ved udlevering af ikke-emballerede fødevarer, hvis fødevarerne berøres med hænderne.

Desuden bør sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning iagttages. Blandt anbefalingerne kan bl.a. nævnes:

  • Ved forventning om mange deltagere i forhold til lokalets størrelse kan det overvejes, om gudstjenester, andre religiøse ceremonier og lignende aktiviteter kan tilrettelægges på alternative måder, eksempelvis som drive-in eller ved at supplere med live-streaming, alt efter lokal mulighed for gennemførelse heraf.
  • Varigheden af indendørs gudstjenester/aktiviteter bør nøje overvejes med henblik på at afkorte aktiviteten til højst 30 minutter, således at der kan sikres udluftning mindst en gang i timen og under alle omstændigheder efter hver gudstjeneste/aktivitet. Hvis der ikke er klimaanlæg i lokalet bør udluftning ske proportionalt med lokalernes størrelse. Der bør luftes ud efter aktiviteter, og det bør gennem planlægning sikres, at der er god tid til dette efter hver aktivitet. Recirkulation af luft i ventilationssystemer skal undgås. Fælles kontaktpunkter rengøres grundigt efter hver gudstjeneste/aktivitet, og det er vigtigt, at der afsættes den fornødne tid hertil. 
  • Der bør sikres god tid efter hver gudstjeneste/aktivitet, så besøgende kan forlade lokalerne i god ro og orden, og nye besøgende har god tid til at ankomme til næste aktivitet.
  • Det bør sikres, at der er mindst 2 meter mellem personer, og det kan lokalt overvejes, om man vil placere besøgende med mere end 2 meters afstand til hinanden for yderligere at mindske risikoen for smittespredning.
  • Det kan overvejes, om der lokalt kan opfordres til at de besøgende bestiller plads til gudstjenesten/aktiviteten med henblik på at undgå sammenstimling uden for lokalet. Der kan desuden skiltes klart uden for lokalet med, hvor mange personer der kan være til stede samtidig.
  • Det bør indendørs overvejes helt at undlade fællessang ved, at kun kirkens faste kor, dele heraf eller en kirkesanger synger med afstand til menigheden. Fællessang kan også erstattes af instrumentalmusik, afspilning af musik/salmesang eller ved at besøgende eventuelt nynner med lukket mund. Det vurderes, at man udendørs kan synge uden forhøjet risiko for smittespredning, hvis alle personer sidder/står med ansigtet i samme retning og det sikres, at der er 2 meters afstand mellem alle personer.
  • Afstanden vurderes ’fra næsetip til næsetip’, således at der f.eks. ved siddende indretning skal måles fra midten af stolesæder, ikke fra armlæn til armlæn. I mange situationer kan det være lettere at sikre afstand ved siddende indretning. Ved regulering af stående, knælende og gående personer kan afstand markeres på væg, bord, gulv eller lignende. Personer, der til dagligt er i tæt kontakt, som f.eks. medlemmer af den samme husstand, kan sidde med normal afstand til hinanden. 
  • Lokalerne indrettes, så det er muligt at holde den anbefalede afstand, f.eks. ved at reducere antallet af stole eller tilgængelige kirkebænke. Der bør desuden overvejes adfærdsregulerende indretning og tiltag (nudging) samt praktiske foranstaltninger i det offentlige rum for at understøtte, at der holdes afstand f.eks. med ruminddeling og afstandstape.
  • Der bør udpeges personer med ansvar for at overholde adgangsbegrænsning, undgå sammenstimling og opretholde afstand, herunder ved ankomst og afslutning.
  • Håndhygiejne anbefales f.eks. ved ankomst til og fra lokalerne, mellem forskellige opgaver og aktiviteter, før spisning m.v. Der bør ikke være fælles håndklæder, sæbestykker m.v. på toiletter og lign. Benyt i stedet flydende sæbe og papirhåndklæder.
  • Det bør overvejes, om fællesspisning, arrangementer med spisning m.v., skal gennemføres, eller om det kan udskydes/erstattes af et virtuelt arrangement. Hvis det besluttes gennemført, bør der ved buffetservering, fællesspisning m.v. være særlig fokus på kontaktflader, herunder om der med fordel kan anvendes personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering. Der bør opstilles håndsprit relevante steder, f.eks. i begge ender af en buffet. Der bør desuden være opmærksomhed omkring varighed af arrangementet. 

Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger om forebyggelse af smittespredning opdateres løbende, og kan findes her.

Arbejdstilsynet vejleder endvidere arbejdspladserne. Arbejdstilsynets informationsmateriale kan findes her.

Danske myndigheder har på www.coronasmitte.dk samlet information om corona/COVID-19.

Herudover bør en række særlige hensyn i forbindelse med rituelle ceremonier og øvrige menighedsaktiviteter følges med henblik på at mindske risikoen for smittespredning og samtidig skabe tryghed for deltagere, besøgende, ansatte og frivillige. Regler og retningslinjer er sammenfattet i Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19-tiltag i folkekirken og andre trossamfund, og kan ses via dette link til Kirkeministeriets hjemmeside. Retningslinjerne er dynamiske og tilpasses løbende situationen.

 

Q3 Hvilke særlige regler gælder ved begravelser og bisættelser?

A3 Der gælder forskellige regler afhængigt af, om begravelsen eller bisættelsen finder sted indendørs eller udendørs.

Ved udendørs begravelse og bisættelse og ved den del af en begravelse eller bisættelse, som finder sted udendørs (fx jordfæstelse på en kirkegård i forbindelse med en begravelse og urnenedsættelse), gælder et særligt forsamlingsforbud, der betyder, at der ikke må være flere end 50 personer tilstede samtidig. Forbuddet gælder, uanset om deltagerne sidder, knæler, står op eller går rundt.

Ved indendørs begravelser og bisættelser eller den del af en begravelse eller bisættelse, der foregår indendørs, gælder forsamlingsforbuddet ikke. Ved indendørs begravelser eller bisættelser, der foregår siddende i kirken eller i et trossamfunds lokale, skal kravet om, at der maksimalt må tillades adgang for 1 deltager pr. 7,5 kvm gulvareal i lokalet overholdes. Derudover skal de til enhver tid gældende afstandskrav overholdes, ligesom kravene til indretning, information og mulighed for god hygiejne, som gælder for lokaler, hvor offentligheden har adgang, skal overholdes, jf. A2 ovenfor.

I folkekirken og nogle andre trossamfund foregår en del af bisættelsen eller begravelsen på kirkegården, når kisten efter ceremonien i kirken eller kapellet enten kører afsted i rustvognen, eller når kisten sænkes ned i gravstedet efterfulgt af jordpåkastelsen. Her kan de personer, der har deltaget i kirken deltage, ligesom andre personer kan slutte sig til følget som en del af begravelsen eller bisættelsen på kirkegården, under forudsætning af, at der i den del af begravelsen eller bisættelsen, der foregår udenfor, ikke forsamles flere end 50 personer på samme sted samtidig. Det gælder også, selv om der har deltaget flere inde i kirken/synagogen/moskeen.

De generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om hygiejne, om at holde behørig afstand og om hensigtsmæssig adfærd i øvrigt bør iagttages. Det gælder også udendørs.

Q4 Må man foretage live-transmission / live-streaming fra gudstjenester, hvortil der er offentlig adgang?

A4 Folkekirkens gudstjenester er offentlige, jf. § 16, stk. 1 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., og ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes, jf. samme lovs § 18, stk. 2.

Menighedsrådet kan beslutte, at gudstjenester, hvortil der er offentlig adgang, kan live-transmitteres i form af live-streaming (dvs. transmitteres samtidig med at de foregår, og på en sådan måde, at de ikke kan ses igen / ikke kan ses forskudt fra det tidsrum, de rent faktisk finder sted). Hjemlen hertil findes i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, og i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling som er nødvendige af hensyn til varetagelse af væsentlige samfundsinteresser.

Live-streaming af gudstjenester hvortil der er offentlig adgang, kan gøre det lettere for interesserede at overvære gudstjenester. Dette gør sig især gældende i en tid, hvor retningslinjerne for ansvarlig håndtering af corona/COVID-19 sætter begrænsninger for, hvor mange tilstedeværende der kan samles i selve kirkerummet.

Live-streaming af gudstjenester kan også imødekomme hensynet til personer, der f.eks. har svært ved at bevæge sig rundt pga. sygdom eller handicap, eller personer med øget risiko for at blive alvorligt syge med COVID-19, samt i situationer, hvor der traditionelt plejer at være mange til stede ved gudstjenester – herunder i julen og andre kirkelige højtider.

Datatilsynet har tidligere udtalt, at hvis menighedsrådet beslutter live-streaming fra gudstjenester med offentlig adgang, skal man huske:

  • Opsæt tydelig skiltning ved indgangen om at gudstjenesten live-streames, så kirkegængere får mulighed for selv at vælge, om de vil deltage i gudstjenesten, herunder nadverhandlinger
  • Oplys tydeligt, om der er områder af kirkerummet hvorfra der ikke live-streames, så kirkegængere der ikke ønsker at kunne ses, evt. kan placere sig i disse områder
  • De ansatte ved kirken bør høres, inden menighedsrådet beslutter, om der skal foretages live-streaming
  • Hvis der til gudstjenester med offentlig adgang er dåbshandlinger, bør faddere og dåbsvidner forinden som minimum gives klar og tydelig information om at der foretages live-streaming
  • Ved dåbshandlinger er det nødvendigt at den døbte (for små børn forældremyndighedens indehaver) meddeler skriftligt samtykke til livetransmission af selve dåbshandlingen. Samtykket skal opfylde de formelle krav i databeskyttelsesforordningens artikel 7.

En bisættelse eller en anden kirkelig handling, der ikke finder sted i forbindelse med en gudstjeneste hvortil der er offentlig adgang, er i udgangspunktet privat, og fotografering, videooptagelse eller streaming er ikke en del af den kirkelige handling.

Et menighedsråd bør derfor ikke være initiativtager til eller forestå fotografering, videooptagelse eller streaming til sådanne kirkelige handlinger, hvortil der ikke er offentlig adgang.

I det omfang de pårørende ved f.eks. en bisættelse eller begravelse har et ønske om, at der fotograferes, videooptages eller streames fra den kirkelige handling, skal dette aftales med præsten, der har ansvaret for forløbet af den kirkelige handling. Fotografering eller videooptagelse i kirken ved sådanne lejligheder må kun finde sted med præstens samtykke, og præstens anvisninger skal i givet fald efterkommes.

Tilsvarende gælder ved andre kirkelige handlinger, hvortil der ikke er offentlig adgang.

Når pårørende, gæster eller deltagere i en kirkelig handling selv forestår fotografering, videooptagelse eller streaming af den kirkelige handling, er det de pågældendes eget ansvar at sørge for overholdelse af gældende regler om persondatabeskyttelse m.v.

Q5 Er det muligt at afholde drive-in-gudstjenester?

A5 Ja, i medfør af bekendtgørelse nr. 509 af 24. april 2020 om drive in-arrangementer i forbindelse med håndtering af covid-19 (med senere ændringer), kan politiet give tilladelse til, at man kan afholde drive-in gudstjenester, hvis man opfylder visse betingelser, jf. §§ 1-8 og 24 i en eksisterende bekendtgørelse fra justitsministeren.

Tilladelse gives af politimesteren på det sted, hvor ansøgeren/selskabet har sin bopæl/hjemsted. Der må påregnes en vis sagsbehandlingstid hos politiet. Før tilladelse er meddelt må arrangementet ikke markedsføres ved annoncering, på plakater eller ved anden lignende offentlig meddelelse.

Politiet kan ved fastsættelse af vilkår i tilladelsen inddrage hensynet til at begrænse risikoen for smittespredning med COVID-19.

Overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, eller de fastsatte vilkår i tilladelsen, kan medføre bødestraf.

Læs mere om drive in-arrangementer på politiets vejledning på coronasmitte.dk.

Q6 Kan folkekirkens ansatte blive bedt om at varetage opgaver, de ikke er ansat til, herunder arbejde hjemmefra? 

A6 Folkekirkens ansatte skal som udgangspunkt lave det, som de er ansat til. Den nuværende særlige situation kan dog kræve, at man evt. – i en periode – kan blive bedt om at løse andre opgaver, under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Regeringen i opfordrer til, at man arbejder hjemmefra i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet. De lokale arbejdsgivere bør derfor forholde sig til, i hvilket omfang det vurderes muligt og hensigtsmæssigt at lade ansatte arbejde hjemmefra. Inden de lokale arbejdsgivere træffer beslutning herom, bør de inddrage de ansatte i drøftelserne, så de ansattes viden og erfaring kan indgå i arbejdsgivernes beslutningsgrundlag.

Medarbejdere på kirkegårde m.v., der har udendørs arbejde, som ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan, efter en konkret vurdering, fortsat møde på arbejde, hvis arbejdsgiveren træffer beslutning herom.

Q7 Hvilke ansatte skal fortsat møde på arbejde, og hvilke ansatte er hjemsendt eller skal arbejde hjemmefra?

A7 Som det også fremgår af A6 ovenfor, bør det lokalt vurderes, hvilke af arbejdspladsens procedurer, der på hensigtsmæssig vis kan omlægges, så opgaverne kan løses ved hjemmearbejde eller helt undlades, dog således at kritiske funktioner fortsat kan udføres.

Med kritiske funktioner menes, at både de samfundsmæssigt kritiske registreringsopgaver kan udføres og at der er tilstrækkeligt personale og/eller frivillige til stede til at kunne gennemføre planlagte aktiviteter, herunder gudstjeneste, messe, fredagsbøn, dåb, vielse, begravelse/bisættelse eller lignede religiøse handler, men også ”åben kirke”, på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Medarbejdere på kirkegårde m.v., der har udendørs arbejde, som ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt, kan fortsat møde på arbejde, hvis arbejdsgiveren efter en konkret vurdering har truffet beslutning herom, jf. også ovenfor under A6.

For at mindske smittefare kan de lokale arbejdsgivere også overveje muligheden af at træffe beslutning om forskudt fremmøde, opfordre ansatte til at rejse uden for myldretid, opfordre de ansatte til at gå eller cykle frem for at benytte offentlig transport, træffe beslutning om opdeling af medarbejdere i hold m.v. Se i øvrigt nedenstående anbefalinger og vejledninger:

Arbejdsgiverne opfordres til inddragelse af ansatte i planlægning af de konkrete tiltag. Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen inddrage ansatte i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation på arbejdspladsen, skal det ske med inddragelse af denne.

Regeringen har opfordret til, at man indtil videre aflyser sociale arrangementer i tilknytning til arbejdspladsen, for at forebygge smittespredning 

Q8 Skal du møde på arbejde, hvis du ikke føler sig rask, og mener at have symptomer på corona/COVID-19, men ikke er diagnosticeret?

A8 Regeringen har senest i januar 2021 opfordret til skærpet opmærksomhed på, ikke at gå på arbejde med symptomer.

Hvis du har typiske symptomer på COVID-19 med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber, skal du derfor sygemelde dig og blive hjemme, indtil du er rask. Du skal følge den retningslinje for sygemelding, som din arbejdsgiver har givet. Se mere om symptomer på www.coronasmitte.dk.

Q9 Skal du møde på arbejde, hvis du er i øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte med ny corona/COVID-19, eller hvis du deler husstand med én, som er i øget risiko herfor? 

A9 Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler, at arbejdsgiver går i dialog med medarbejdere, der fremsætter ønske om fravær i medfør af de nye regler i sygedagpengelovens kapitel 21 a, fordi medarbejderen er i øget risiko eller er pårørende til en person, der er i øget risiko.

Hvis medarbejderen kan arbejde hjemmefra, anbefales det, at arbejdsgiveren overvejer, om det er nødvendigt, at medarbejderen møder på arbejdspladsen.

Hvis medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra, anbefales det, at arbejdsgiveren imødekommer medarbejderens ønske om fravær og fritager medarbejderen helt fra arbejdsforpligtelsen.

Der blev den 2. juli 2020 indgået aftale om løn under fravær for medarbejdere omfattet af sygedagpengelovens kapitel 21 a. Hvis betingelserne er opfyldt, vil medarbejderen have ret til løn og arbejdsgiver vil have ret til sygedagpengerefusion. Den 14. september 2020 fornyede parterne aftalen frem til og med den 31. december 2020 og den 14. januar 2021 forlængede parterne på ny aftalen frem til og med 31. marts 2021.

Læs aftalen om løn under fravær efter sygedagpengelovens kapitel 21 a via dette link.

Q10 Skal du møde på arbejde, hvis du deler husstand med én, der er konstateret syg med corona/COVID-19?

A10 Deler du husstand med en, der er testet positiv for corona/COVID-19, skal du orientere din arbejdsgiver og blive hjemme, og sørge for at bestille tid til selv at blive testet. Indtil du har fået svar på testen, bør du gøre følgende:

  • Gå i selvisolation
  • Vær særlig opmærksom på hygiejne og rengøring
  • Sørg for at blive testet.

For at blive testet skal du kontakte Coronaopsporing på tlf. 32 32 05 11 (tast 2) for at blive henvist til 2 tests.

Du kan se mere detaljerede oplysninger om bl.a. tests og hvordan du skal forholde dig til svar på test m.m. i Sundhedsstyrelsens pjece: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus. 

Q11 Skal du møde på arbejde, hvis du deler husstand med én, der er i øget risiko?

A11 Se A9

Q12 Hvordan skal man forholde sig til sang-/musikledsagelse?

A12 På grund af risikoen for spredning af aerosoler ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale er det vigtigt, at retningslinjerne herfor overholdes. Det kan f.eks. være ved sang og/eller brug af blæseinstrumenter m.v. Ved rituelle ceremonier som gudstjeneste, messe, fredagsbøn m.m. bør der således sikres mindst 2 meters afstand mellem deltagere, hvis der synges. Tilsvarende gælder ved f.eks. korsang og fællessang i forbindelse med øvrige menighedsaktiviteter.

Afstanden på mindst 2 meter måles fra næsetip til næsetip i alle retninger.

Det bør indendørs overvejes helt at undlade fællessang ved, at kun kirkens faste kor, dele heraf eller en kirkesanger synger med afstand til menigheden. Fællessang kan også erstattes af instrumentalmusik, afspilning af musik/salmesang eller ved at besøgende eventuelt nynner med lukket mund.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at man udendørs kan synge uden forhøjet risiko for smittespredning, hvis alle personer står med ansigtet i samme retning, og det sikres, at der er 2 meters afstand mellem alle personer.

Det anbefales derudover, at:

  • Musikere ikke deler instrumenter, og at instrumenterne, hvis de forefindes i bygningen/lokalet, rengøres før og efter anvendelsen i det omfang, det er muligt;
  • Man har særlig opmærksomhed på om, og hvordan blæseinstrumenter kan anvendes;
  • Der opsættes fysisk barriere f.eks. plexiglasplade eller anden afskærmning, hvis der ikke kan sikres nødvendig afstand mellem sangere indbyrdes og mellem sangere og musikere.

 

Q13 Er ansatte i kirker/kapeller og på kirkegårde/krematorier udsat for øget smitterisiko ved håndtering af kister eller aske fra kremerede?

A13 Nej. Ifølge Sundhedsstyrelsen smitter virus fra person til person via dråber.

Corona/COVID-19 kan ikke smitte alene ved berøring af genstande med virus på. Smitte kræver, at virus kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne.

Man skal derfor ikke være bange for at røre ved ting, så længe man sørger for at vaske hænder hyppigt og grundigt og undlader at røre ved sit ansigt, når man ikke har rene hænder.

Overlevelsestiden for corona/COVID-19 på overflader er endnu ukendt, men for praktiske formål regnes med en overlevelsestid på 48 timer, som dog kan være længere afhængig af mængden af virus, typen af overflade, temperatur, luftfugtighed m.v. Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet gælder der følgende retningslinjerne for håndtering af afdøde med mistænkt eller bekræftet COVID-19-smitte: ”Afdøde håndteres på linje med afdøde, der har lidt af andre ikke alment farlige smitsomme sygdomme. Sundhedspersoner, pårørende og bedemænd, der kommer i kontakt med afdøde med mistænkt eller påvist COVID-19, skal på grund af risikoen for kontaktsmitte bære værnemidler i form af handsker og langærmet engangsovertrækskittel (eller overtrækskittel som efterfølgende vaskes ved 80℃). Der er ikke et behov for åndedrætsværnemidler (FFP2/FFP3-maske) ved almindelig håndtering af afdøde, da der ikke er risiko for aerosoldannelse og dråbesmitte fra den afdøde.  Såfremt der skal foretages en rituel afvaskning, skal den, der afvasker, udvise stor forsigtighed og undgå at sprøjte med vand. Hvis pårørende skal i tæt kontakt med afdøde, anbefales det, at sundhedspersonale, bedemænd m.v. hjælper de pårørende med at anvende værnemidler jf. ovenstående. Det anbefales derudover, at begrænse antallet af pårørende, der kommer i direkte kontakt med den afdøde, til så få som muligt.”

Ifølge Sundhedsstyrelsens ovennævnte retningslinjer gælder det for udførsel af lig fra Danmark, at: ”Der er ingen restriktioner vedrørende udførsel af lig fra Danmark, men den, der udfører et lig til udlandet, skal være opmærksom på, om det pågældende land har restriktioner mod indførsel af lig af afdøde med COVID-19.” 

Q14 Hvordan skal man som præst i folkekirken forholde sig til anmodninger om hjemmebesøg eller sjælesorgssamtaler?

A14 Der henvises til biskoppernes vejledende retningslinjer for sjælesorg og Sundhedsstyrelsens generelle anvisninger for at minimere smitterisiko.

Vær altid opmærksom på, om retningslinjerne er ændret, siden du sidst så dem.

Q15 Kan planlagt frihed (fx ferie, afspadsering eller børneomsorgsdage) ændres, hvis medarbejderen ikke ønsker at afholde friheden på grund af corona/COVID-19 (medarbejderen er ikke pålagt karantæne eller sygemeldt pga. corona/COVID-19)?

A15 Medarbejderen har ikke krav på at få ændret sin allerede planlagte frihed, herunder ferie, afspadsering eller børneomsorgsdage. Arbejdsgiver og medarbejder har dog altid mulighed for at aftale, at friheden afholdes på et andet tidspunkt, hvis de kan enes herom. 

Q16 Skal timelønnede honoreres for den periode, hvor de ikke har arbejdet pga. lukningen af folkekirkens bygninger?

A16 Aflønning af timelønnede hjemsendt med løn i folkekirken skal ske på baggrund af en konkret vurdering af ansættelsesforholdet.

Timelønnede, der har en fast kontrakt med arbejdspladsen, skal behandles som hidtil. Aflønning skal ske på baggrund af den planlagte/forventede arbejdstid. Det kan være på baggrund af den udmeldte arbejdsplan eller den aftalte ugenorm, som et gennemsnit af årsnormen/stillingskvoten, eller hvis en sådan ikke er aftalt, som gennemsnit af de seneste 4 ugers ansættelse inden hjemsendelse. Dette gælder også for sæsonansatte/tidsbegrænset ansatte i et fast ansættelsesforhold.

For så vidt angår ansatte med en løsere tilknytning til arbejdspladsen er det nødvendigt med en konkret vurdering af, om der skal udbetales løn. I vurderingen lægges vægt på, om der er tale om en fast løbende aftale om en given arbejdsmængde, og dermed en for den timelønnede fast påregnelig indtægt, eller om der er tale om en mere løs tilknytning til arbejdspladsen.

Q17 Hvilke regler og retningslinjer gælder for menighedsråds og udvalgs fysiske møder i sognegården mv.?

A17 Undtagelsen til forsamlingsforbuddet, der gælder for folkekirken i lokaler, som de råder over, når der afholdes gudstjenester samt dåb, vielser og lign. religiøse handlinger gælder ikke for møder i folkekirkens menighedsråd m.v.

Det betyder, at man maksimalt må forsamles 5 personer indendørs og 10 personer udendørs, hvis disse møder afholdes fysisk.

Det fremgår af forsamlingsbekendtgørelsen, at almindeligt ophold og færden på en arbejdsplads, der er et naturligt led i udførelsen af det pågældende arbejde, er undtaget fra forsamlingsforbuddene.

Der lægges i den forbindelse vægt på, om der er tale om en tilknytning, som har karakter af et ansættelsesforhold, og om der i øvrigt ydes vederlag for arbejdet.

Det betyder for arbejdet i menighedsrådene, at medlemmer af disse efter omstændighederne vil kunne være omfattet af ovenstående arbejdsplads-undtagelse, hvis de anførte betingelser er opfyldt. Personer, som er omfattet af arbejdsplads-undtagelsen, indgår ikke i opgørelsen af de 5 eller 10 personer, der efter forsamlingsforbuddet kan være til stede på samme sted samtidig.

Det fremgår af bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. som led i håndtering af covid-19, at menighedsrådet ved stemmeflertal kan beslutte, at en menighedsrådsmøde skal gennemføres ved video-/telefonmøde. Et af menighedsrådet nedsat udvalg kan ved stemme flertal beslutte, at et udvalgsmøde gennemføres på samme måde.

Formanden skal ved tilrettelæggelse af møderne være opmærksom på, at mødelokalet har en størrelse og indretning, så de gældende krav til lokaler, hvortil offentligheden har adgang, overholdes. Formanden skal endvidere sikre, at lokalet bliver rengjort før og efter mødet. Formanden bør også være opmærksom på, om der er medlemmer af rådet eller udvalget med øget risiko, som derfor ikke bør deltage i et fysisk møde. Er det tilfældet, bør det sikres, at disse medlemmer har mulighed for at deltage i rådets eller udvalgets møder pr. video eller telefon.

Q18 Kan menighedsråd, provsti- og budgetudvalg behandle sager i skriftlig procedure frem for på et møde?

A18 Nej. Hverken menighedsrådsloven, lov om folkekirkens økonomi eller bekendtgørelsen om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Corona/COVID-19 giver mulighed for skriftlig behandling af dagsordenspunkter.

Som nævnt i Q20 er der i stedet rent undtagelsesvist givet mulighed for, at møder i menighedsråd, udvalg nedsat af menighed, møder i provsti- og budgetudvalg og i budgetsamrådet i en begrænset periode kan afholdes som video- eller telefonmøder.

Q19 Kan det besluttes, at offentligheden ikke har adgang til møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg samt i budgetsamråd?

A19 Møder i folkekirkens menighedsråd, provsti- og budgetudvalg og budgetsamråd afholdes som udgangspunkt som fysiske møder med offentlig adgang. Se nærmere Q17.

Formanden for det enkelte råd eller udvalg kan dog på grundlag af en konkret vurdering af, at det ikke er muligt at gennemføre et offentligt tilgængeligt møde under iagttagelse af krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne beslutte, at der ikke er offentlig adgang til mødet. Beslutningen kan tages i følgende tilfælde:

1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af corona/COVID-19 her i landet.

2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af corona/COVID-19 her i landet, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.

3) Opfyldelse af lovgivningens forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af corona/COVID-19 her i landet.

Det er i givet fald et krav, at der skal ske offentlig video- eller lydtransmission fra selve mødet eller offentliggørelse af video- eller lydoptagelse snarest efter mødet.

Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning om optagelse af et videomøde. Vejledningen kan læses her: https://support.kirkenettet.dk/#/support/22/514

Reglerne er beskrevet i Kirkeministeriets bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. samt møder i forbindelse med valg til menighedsråd som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19) (med senere ændring). Bekendtgørelsen gælder til og med den 31. december 2020.

 

Q20 Kan møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg, budgetsamråd m.v. afholdes som video- og telefonmøder?

A20 Ja. Menighedsrådet eller et udvalg kan i enighed og efter en konkret vurdering af den sundhedsmæssige risiko ved at afvikle et fysisk møde beslutte, at mødet skal gennemføres som video- eller telefonmøde. Under Q19 er det nærmere beskrevet, hvilke sundhedsmæssige hensyn der kan ligge til grund for at fravige lovgivningens krav om, at møder i menighedsrådet holdes som fysiske møder med offentlig adgang.

Provstiudvalget henholdsvis budgetudvalget kan i enighed beslutte, at et møde i provstiudvalget og budgetsamrådet henholdsvis budgetudvalget gennemføres som video- eller telefonmøde.

Enighed kan konstateres på skriftligt grundlag.

Det er i givet fald et krav, at der skal ske offentlig video- eller lydtransmission fra selve mødet eller offentliggørelse af video- eller lydoptagelse snarest efter mødet.

Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning om optagelse af et videomøde. Vejledningen kan læses her: https://support.kirkenettet.dk/#/support/22/514

Optagelse og offentliggørelse af en video eller lydtransmission af et møde skal sikre, at offentligheden får umiddelbar indsigt i drøftelser, informationer, beslutninger m.v. fra det pågældende møde.

Offentlighedens indsigt i beslutninger truffet på møderne, sikres desuden gennem kravet om offentliggørelse af beslutningsprotokollen eller – efter konkret beslutning – en anden dokumentation for de beslutninger, der træffes på møderne.

Reglerne er beskrevet i Kirkeministeriets bekendtgørelse om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg m.v. som led i håndtering af covid-19.

Q21 Kan man afvige fra den generelle deltagerbegrænsning, hvis man undlader at have sang i kirken/lokalet?

A21 Nej. Det generelle arealkrav om, at der maksimalt må gives adgang til 1 person pr. 7,5 kvm gulvareal i lokalet er fastsat i Kirkeministeriets bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19. Den arealbestemte deltagerbegrænsning skal således overholdes ved alle indendørs aktiviteter, uanset om der synges eller ej. Desuden gælder forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer for alle udendørs aktiviteter og 5 personer for alle andre indendørs aktiviteter end gudstjenester, messer, fredagsbøn, vielser, dåb og begravelser/bisættelser. 

Det følger af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, at der desuden bør sikres mindst 2 meters afstand mellem personer, uanset om der synges eller ej.  Personer, der til dagligt er i tæt kontakt, som f.eks. medlemmer af den samme husstand, kan sidde med normal afstand til hinanden.

Lokalets konkrete indretning, herunder med siddepladser mv., kan således også have betydning for, hvor mange deltagere lokalet i praksis kan rumme.

Q22 Kan man medregne arealet af pulpiturer/balkoner og lignende niveau-forskudte arealer samt tilstødende lokaler i opgørelsen af kirkerummets/lokalets areal?

A22 Ja, under forudsætning af, at de besøgende har adgang til arealet.

Det vil med andre ord ikke være i orden at medregne arealet, hvis de besøgende ikke har adgang dertil. Det anbefales, at man lokalt er opmærksom på at have personale (ansatte eller frivillige), som i nødvendigt omfang kan give vejledning og anvisning til de besøgende om at benytte sig af pulpitur/balkon eller lignende niveau-forskudte arealer samt tilstødende lokaler, så det sikres, at der ikke er samlet for mange på for snævert et areal.

Endvidere bør sundhedsmyndighedernes anbefalinger om afstandskrav iagttages.

Q23 Er frie kirkelige foreninger og missionsbevægelser omfattet af regler og retningslinjer for en ansvarlig håndtering af corona/COVID-19 i folkekirken og andre trossamfund?

A23 Frie folkekirkelige foreninger som for eksempel visse kristne spejderforeninger og nødhjælpsorganisationer mv. er ikke som sådan en af del af den folkekirkelige struktur og står ikke under folkekirkens biskoppelige tilsyn. Sådanne foreninger kan heller ikke betragtes som trossamfund uden for folkekirken i bekendtgørelsens forstand og er derfor ikke omfattet af regler og retningslinjer for håndtering af corona/COVID-19 i folkekirken og andre trossamfund.

Frie kirkelige foreninger er i stedet omfattet af de regler og retningslinjer, der gælder på Kulturministeriets område for foreninger.

Tilsvarende kan foreninger og interesseorganisationer, der organiserer flere forskellige trossamfund (paraplyorganisationer), heller ikke betragtes som trossamfund uden for folkekirken i bekendtgørelsens forstand og er i stedet omfattet af de regler og retningslinjer, der gælder på Kulturministeriets område for foreninger.

Visse religiøse missionsbevægelser vil dog kunne betragtes som omfattet af regler og retningslinjer for håndtering af corona/COVID-19 i folkekirken og andre trossamfund. Det gælder for eksempel Indre Missions kirkelige og andre menighedsaktiviteter i deres missionshuse m.v.

Q24 Hvad gælder, hvis man som ansat rejser på ferie til et område, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til?

A24 Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kan en arbejdsgiver ikke nægte ansatte at holde ferie i et område, hvor Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til. Hvis en ansat rejser til et område, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, og den ansatte bliver syg med corona/COVID-19, kan der være tale om selvforskyldt sygdom. I den situation vil der som udgangspunkt ikke være tale om lovligt forfald, og den ansatte vil ikke have ret til løn under fraværet.

Udenrigsministeriet fraråder fortsat ikke-nødvendige rejser til en række områder, og myndighederne opfordrer kraftigt til selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra områderne. Det er forholdene i rejseområdet på afrejsetidspunktet, der er afgørende for, hvordan en ansat stilles efter hjemkomst. Hvis Udenrigsministeriet på tidspunktet for afrejse ikke fraråder ikke-nødvendige rejser til området, og anbefalingen ændrer sig, mens den ansatte er udrejst, vil fravær, der fx skyldes sygdom eller selvisolation, som udgangspunkt være lovligt forfald, og den ansatte vil have ret til løn under fraværet.

Hvis en ansat alligevel vælger at rejse til et område, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, kan arbejdsgiver nægte at modtage den ansattes arbejdskraft i perioden med selvisolation. Selvisolationen vil i så fald som udgangspunkt ikke være lovligt forfald, og den ansatte vil ikke have ret til løn under fraværet. Arbejdsgiver bør indgå i dialog med den ansatte, og hvis denne kan løse sine opgaver hjemmefra opfordres hertil. Den ansatte har krav på løn, når arbejdet varetages hjemmefra.

Det vil være en konkret vurdering, om den enkelte ansatte har lovligt forfald i de fraværssituationer, der er nævnt ovenfor.

Arbejdsgiveren kan med fordel gøre de ansatte opmærksom på ovenstående forud for afrejse eller ferieperioder.

Q25 Hvad omfatter ”lokaler, som folkekirken og andre trossamfund råder over” i relation til forsamlingsforbuddet?

A25 Forsamlingsforbuddet gælder ikke for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i lokaler, som de råder over, når der afholdes gudstjeneste, messe, fredagsbøn, vielser, barnedåb og begravelse/bisættelse eller lignende religiøse handlinger. Lokaler, som folkekirken hhv. trossamfund uden for folkekirken råder over, omfatter bl.a. folkekirkens eller trossamfundets egne kirkebygninger, synagoger, moskeer, kapeller, menighedslokaler, konfirmandstuer og præsternes tjenesteboliger.

Lokaler, som folkekirken eller trossamfundet lejer eller låner af en anden part, er også omfattet. Det anbefales, at en aftale om leje eller lån er skriftlig med konkretiseret angivelse af leje-/låneperioden, så man er i stand til at dokumentere aftalen, hvis der bliver behov for det.

For at der kan være tale om et lokale, som folkekirken hhv. trossamfundet råder over, skal der som udgangspunkt være tale om et egentligt lokale, dvs. et rum i en fast ejendom. Et telt eller lignende kan dog efter en konkret vurdering betragtes som et lokale. Det afgørende er, om teltet mv. har karakter af et lokale, f.eks. ved at have solide vægge, fast gulv, varmeforsyning mv. Tilsvarende kan f.eks. en campingvogn efter en konkret vurdering betragtes som et lokale, hvis campingvognen ikke anvendes som køretøj, men på en måde, som kan sidestilles med et lokale.

Q26 Må folkekirken og trossamfund uden for folkekirken udleje eller udlåne sine lokaler til klubber, foreninger, private m.v. til formål, der ikke er en del af trossamfundets egne aktiviteter?

A26 Ja. Reglen om, at forsamlingsforbuddet ikke gælder for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i lokaler som trossamfundene råder over (når der afholdes gudstjeneste, messe, fredagsbøn, vielser, barnedåb og begravelse/bisættelse eller lignende religiøse handlinger), kan ikke udstrækkes til private, klubber og foreninger m.v., som lejer eller låner et lokale af det pågældende trossamfund. En lejer/låner af lokaler tilhørende folkekirken eller trossamfund uden for folkekirken til fx begravelseskaffe m.v. skal derfor overholde de til enhver tid gældende regler om begrænsning af forsamlingers størrelse, anvendelse af mundbind m.v., som måtte være gældende for det pågældende arrangement.

Det anbefales, at en aftale om udleje eller udlån er skriftlig med konkretiseret angivelse af formål og udleje-/udlåneperiode.

Q27 Hvorledes skal man forholde sig, hvis sognet/menigheden/trossamfundet befinder sig i et område, hvor der er et lokalt smitteudbrud m.v.?

A27 Sundhedsmyndighederne kan udmelde ekstraordinære midlertidige tiltag i byer, kommuner eller andre afgrænsede områder, der er ramt af lokale smitteudbrud m.v.

Hvis en kirke eller et trossamfund befinder sig i et område, hvor der indføres ekstraordinære midlertidige tiltag for at imødegå og modvirke yderligere smittespredning, skal myndighedernes anvisninger og anbefalinger naturligvis følges i det pågældende lokalområde.

Derudover bør berørte kirker og trossamfund efter omstændighederne i en lokal dialog overveje at træffe yderligere foranstaltninger i perioden med ekstraordinære tiltag i lokalområdet, for eksempel:

  • Skærpet opmærksomhed på sundhedsmyndighedernes generelle råd til effektivt at forebygge smittespredning
  • Begrænsning i antallet af deltagere i gudstjenester og religiøse handlinger og skærpet opmærksomhed på afstandsanbefalinger
  • Aflysning eller udsættelse af øvrige menighedsaktiviteter og sociale arrangementer
  • Ændring af aktiviteter til afholdelse udendørs i stedet for indendørs
  • Øget informationsindsats, evt. målrettet særlige grupper.

Man bør lokalt sørge for at holde sig løbende orienteret om udviklingen via nyheder fra anerkendte medier, og via hjemmesider som bl.a. www.coronasmitte.dkwww.sst.dk/da/coronawww.km.dk og www.folkekirkenspersonale.dk.

Q28 Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig til medarbejdere, som ikke kan møde på arbejde, fordi de er nødsaget til at blive hjemme og passe et hjemsendt barn fx som følge af nedlukning af skolen grundet smitterisiko med corona /COVID-19?

A28 Henset til den særlige situation med corona/COVID-19 bør arbejdsgiver tage hensyn til, at medarbejderen kan have vanskeligt ved at arbejde på normal vis fx pga. børnepasning.

Arbejdsgiver bør indgå i dialog med medarbejderen, og hvis medarbejderen kan løse sine opgaver hjemmefra opfordres hertil. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen opfordrer i den forbindelse til, at omlægning af arbejdstiden inden for normperioden sker under hensyntagen til den enkelte medarbejder og inden for rammerne af en god og fornuftig personalepolitik.

Hvis medarbejderen ikke kan arbejde hjemmefra, anbefales det, at arbejdsgiveren imødekommer et evt. ønske fra medarbejderen om at afvikle optjent frihed eller omsorgsdage, alternativ kan der gives tjenestefri uden løn. Arbejdsgiveren kan også beslutte, at der godskrives timer, som ikke er præsteret. Hvis der gives tjenestefri uden løn, fordi den ansatte ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, bør arbejdsgiver gøre den ansatte opmærksom på, at barselsloven under visse betingelser giver forældre til børn under 14 år ret til dagpenge frem til og med 31. marts 2021. Læs hvornår der er ret til dagpenge efter barselsloven her.

Q29 Hvad skal man gøre, hvis en ansat, en frivillig eller en besøgende udviser symptomer på at være smittet med corona/COVID-19?

A29 Generelt påhviler det menighedsrådene og de andre trossamfund at have følgende beredskab for håndtering af ansatte, frivillige og besøgende med symptomer på corona/COVID-19:

  • Er den ansatte, den frivillige eller den besøgende mødt op, sendes vedkommende hjem.
  • Rengøring af eventuelt arbejdsplads iværksættes, hvis der er tale om en ansat eller en frivillig.
  • Selvisolation er ikke nødvendig for andre, som har haft nær kontakt til personen, hvis denne ikke er testet positiv, og derfor er det ikke nødvendigt at orientere eventuelle øvrige kolleger eller frivillige.

Q30 Hvad skal man gøre, hvis en ansat, en frivillig eller en besøgende er testet positiv for corona/COVID-19?

A30 Generelt påhviler det menighedsrådene og de andre trossamfund at have følgende beredskab for håndtering af ansatte, frivillige og besøgende som er testet positiv for corona/COVID-19:

  • Rengøring af eventuel arbejdsplads iværksættes, hvis der er tale om en ansat eller en frivillig.
  • Den ansatte, den frivillige eller den besøgende bliver uafhængigt af kirken eller trossamfundet kontaktet af Coronaopsporing (i Styrelsen for Patientsikkerhed), som hjælper med kontaktopsporing.
  • Ansatte og frivillige kan eventuelt sammen med deres nærmeste leder (kontaktperson eller lignende) hjælpe med at identificere, om der er kolleger, andre frivillige eller eksterne parter (fx mødedeltagere), som kan kategoriseres som ”nær kontakt” – ellers foregår dette i regi af Coronaopsporing.
  • På arbejdet vil nære kontakter typisk være kolleger, andre frivillige eller mødedeltagere, defineret ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.
  • Orientér med den ansattes, den frivilliges eller den besøgendes samtykke nære kontakter på arbejdspladsen, i kirken eller trossamfundet, og send dem hjem med henblik på test.
  • Overvej om der er grund til at orientere kolleger, andre frivillige eller eksterne parter, som ikke er nære kontakter. Det skal i så fald understrejes, at anbefalingerne for nære kontakter ikke gælder.

Q31: Gælder det generelle forsamlingsforbud ved udendørs aktiviteter?

A31: Der gælder et generelt forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer for udendørs aktiviteter.

Der gælder et særligt forsamlingsforbud på højst 50 personer, hvis gudstjenester samt dåb, vielser eller lignende religiøse handlinger afholdes udendørs.

Det generelle udendørs forsamlingsforbud gælder heller ikke for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter arrangeret af offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner. Ved sådanne aktiviteter gælder derimod et særligt forsamlingsforbud på 50 personer jf. Bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19.

Det vil sige, at udendørs menighedsaktiviteter, som fx højskoleaftner, sorggrupper, konfirmandundervisning og lignende, som arrangeres af et menighedsråd (en offentlig myndighed), eller et trossamfund (hvis det er organiseret som en forening), ikke skal overholde det generelle forsamlingsforbud på 10 personer, men vil kunne afholdes udendørs for maksimalt 50 personer. Der skal dog være tale om en aktivitet, der kan betegnes som en traditionel foreningsaktivitet fx foredrag, udstilling mv. Se Q3 om de særlige regler om udendørs begravelser og bisættelser.

Q32 Skal der bæres mundbind eller visir i lokaler som folkekirken eller trossamfundet råder over?

A32 Ja, ansatte, frivillige, deltagere og besøgende på 12 år og derover skal overholde de gældende krav om brug af mundbind, når de befinder sig i lokaler med offentlig adgang, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter, jf. bekendtgørelse om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19.

Det betyder, at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet.

Kravet omfatter derimod ikke deltagere og besøgende, der sidder ned/knæler under aktiviteten. Kravet omfatter dog ikke deltagere, der som led i en ceremoniel aktivitet fx en kirkelig/religiøs handling, kortvarigt rejser sig op, for derefter at sætte sig ned igen på samme plads.

Kravet omfatter heller ikke forkyndere og medvirkende under udøvelse af ceremonier samt foredragsholdere og andre optrædende under menighedsaktiviteter.

Se særskilte Q&As om nadver, om forkyndere og medvirkende. 

Q33 Gælder kravet om mundbind for dåbsforældre, faddere, brudepar og begravelsesfølgere?

A33 Kravet om mundbind gælder ikke for præster og andre forkyndere eller ansatte og frivillige, som bistår forkynderen under ceremonien. Kravet gælder heller ikke deltagere, som har en central rolle i den konkrete ceremoni fx dåbsbarn/-forældre og faddere, når dåbshandlingen finder sted, konfirmander, brudepar (inklusiv personer som bistår brudeparret i forbindelse med ceremonien) og ved bisættelser og begravelser de nærmeste efterladte (inklusiv kistebærere). Undtagelsen gælder ikke nødvendigvis hele begravelsesfølget.

Q34 Gælder kravet om mundbind under nadver?

A34 Hvis kirkegængeren ønsker at modtage nadver, er man omfattet af undtagelsen om at de medvirkende ikke skal bære mundbind under den konkrete kirkelig aktivitet. Der er derfor ikke krav om at altergæsten bærer mundbind eller visir, når vedkommende går op til alteret og returnerer til sin plads. Mundbindet kan dog være et godt supplement til sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger vedrørende afstand og hygiejne, som under alle omstændigheder bør overholdes.

Q35 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med konfirmandundervisning?

A35 I forbindelse med konfirmandundervisning gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at de kommende konfirmander skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når konfirmanderne sidder ned.

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for konfirmander, der medvirker i optræden og udøvelse af kirkelige aktiviteter som led i undervisningen.

Q36 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med menighedsaktiviteter med offentlig adgang fx babysalmesang, ældrecafe, arrangementer med spisning mv.

A36 I forbindelse med menighedsaktiviteter med offentlig adgang, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at deltagere på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når deltagerne sidder ned.

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for medvirkende, optrædende og udøvende under optræden og udøvelse af den pågældende aktivitet.

Q37 Gælder kravet om mundbind i forbindelse med menighedsrådsmøder, provstiudvalgsmøder m.m.?

A37 I forbindelse med menighedsrådsmøder, provstiudvalgsmøder m.m. med offentlig adgang, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder, at deltagere på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kravet gælder ikke, når deltagerne sidder ned.

Menighedsrådets medlemmer skal ikke bære mundbind eller visir under mødet, når vedkommende fx står ved en tavle.

Kravet om mundbind eller visir gælder også ved valghandlinger i forbindelse med valg til menighedsråd.

Krav om anvendelse af mundbind eller visir gælder ikke, hvis et møde afholdes uden offentlig adgang.

Q38 Gælder kravet om mundbind ved besøg på kirke- og kirkegårdskontoret?

A38 Hvis der er offentlig adgang til kirkekontoret, gælder de almindelige regler for brug af mundbind i lokaler, hvor folkekirken og andre trossamfund gennemfører aktiviteter. Det betyder at besøgende på 12 år og derover skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af kirkekontoret, samt når de bevæger sig rundt på kirkekontoret. Kravet gælder ikke, når de besøgende sidder ned.

For ansatte som betjener kirke- eller kirkegårdskontorer og som kommer i kontakt med de besøgende, skal der tages forholdsregler som beskytter de ansatte mod smitterisiko. Der henvises til arbejdstilsynets retningslinjer for detailhandlen.

Q39 Gælder kravet om mundbind, når kirkekoret øver?

A39 Kravet om mundbind eller visir gælder ikke for ansatte eller frivillige, når de øver kor indendørs i lokaler, hvor der ikke er offentlig adgang. Kravet om mundbind gælder heller ikke ved udendørs koraktivitet.

Q40 Hvem skal betale for værnemidler til de ansatte?

A40 Det er arbejdsgivers forpligtelse at afholde udgiften til de nødvendige værnemidler til de ansatte. Menighedsrådet skal således afholde udgiften for værnemidler til præster samt menighedsrådets ansatte og frivillige.

Q41 Hvem skal sikre, at kravet om mundbind og visir overholdes?

A41 Der må alene tillades adgang for deltagere og besøgende, der overholder kravet om at bære mundbind eller visir, dog jf. undtagelserne. Ansatte og frivillige m.m. kan bortvise besøgende, brugere og tilskuere, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir.

Der skal i eller ved lokalerne opsættes informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet.

Q42 Gælder kravet om mundbind eller visir for folkekirkens uddannelsesinstitutioner?

A42 Folkekirkens uddannelsesinstitutioner følger samme regler for brug af mundbind, som gælder for blandt andet voksen- og efteruddannelser, musik- og kulturskoler, jf. bekendtgørelse om forbud om adgang til og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19.

Q43 Hvordan skal menighedsrådet forholde sig til ansatte, som skal testes for Covid-19?

A43 Hvis en ansat skal testes for Covid-19 i medfør af lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v., skal test af den ansatte så vidt muligt gennemføres i dennes sædvanlige arbejdstid. Du kan finde lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v. her.

Hvis en ansat skal testes for Covid-19 som følge af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne, bør testen som udgangspunkt afvikles uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, opfordrer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til, at menighedsrådet udviser fleksibilitet under forudsætning af, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsstedet. Den ansatte vil som udgangspunkt ikke have ret til løn under fraværet. Hvis en ansat skal testes for covid-19 af tjenstlige årsager, fx hvis det er nødvendigt i forbindelse med en tjenesterejse, vil den ansatte som udgangspunkt kunne registrere dette som arbejdstid. Test som følge af tjenstlige årsager skal være sagligt begrundet. Læs sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger her.

Q44 Kan menighedsrådet opfordre de ansatte, som udgør kritiske funktioner, der kræver fysisk fremmøde, til at lade sig teste for Covid-19, og kan dette registreres som arbejdstid?

A44 Menighedsrådet kan opfordre de ansatte til at lade sig teste frivilligt uden at pålægge det. Opfordringen skal dog være sagligt begrundet i fx driftsmæssige hensyn. I vurderingen kan det indgå, om den ansatte varetager en kritisk funktion, som kræver fysisk fremmøde, hvor ofte den ansatte møder fysisk på arbejde, og under hvilke rammer arbejdet varetages, herunder om der er tæt kontakt til andre.

Menighedsrådet kan i forlængelse heraf beslutte, at ansatte, som på menighedsrådets opfordring frivilligt lader sig teste, kan registrere dette som arbejdstid. Menighedsrådet bør i givet fald sikre dokumentation for gennemførelse af test.

Q45 Må der afholdes gudstjenester og lign. på plejehjem?

A45 Ja. Forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer finder ikke anvendelse for gudstjenester, religiøse handlinger og menighedsaktiviteter på plejehjem for deres beboere arrangeret i samarbejder med folkekirken eller trossamfund uden for folkekirken.