![]() |
|
|
ArbejdsmiljøPsykisk arbejdsmiljø
Se mere på www.kirketrivsel.dk.
Vejledning og handlingsplan ved påbud fra Arbejdstilsynet Hvis Arbejdstilsynet får en konkret mistanke om, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads, har de jf. arbejdsmiljølovens § 21 mulighed for at give påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø. I de situationer kan det på de folkekirkelige arbejdspladser virke uklart, hvem der har handlepligten. Ministeriet har i den anledning udarbejdet en vejledning og handlingsplan ved påbud fra Arbejdstilsynet.
Guide til trivselsundersøgelser i folkekirkenAlle offentlige arbejdspladser er forpligtede til at foretage trivselsmåling mindst hvert 3. år. Dette gælder også for de folkekirkelige arbejdspladser. Ministeriet har derfor udarbejdet nedenstående informations- og inspirationsmateriale: Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Quickguide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser
Teamsamarbejde for præsterDer blev i 2009 iværksat et pilotprojekt i Roskilde Domprovsti om teamsamarbejde for præster. Et formål med projekt var, at understøtte og videreudvikle de mange initiativer til samarbejde mellem præster, som findes lokalt med den hensigt at medvirke til at udbrede en teamsamarbejdskultur i Folkekirken.
Resultatet af pilotprojektet er samlet i inspirationskataloget, som gerne skal give inspiration til:
Hvordan man kan etablere samarbejdsrelationer Hvad man kan samarbejde om som præst Hvilke metoder, man kan anvende til at fremme det psykiske arbejdsmiljø
Styregruppen for pilotprojektet håber, at kataloget vil blive læst og at mange vil lade sig inspirere til selv at starte og afprøve forskellige samarbejdsformer.
De vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårdeKirkeministeriet har udarbejdet "Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde". Arbejdstilsynet har haft vejviseren til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. ![]() Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnereKirkeministeriet har sammen med Branchearbejdsmiljørådet jord til bord udarbejdet "Sikkerhedshåndbog for anlægsgartnere". ![]() Sikkerhedshåndbogen er udsendt til alle menighedsråd (i Københavns Stift dog kun til menighedsråd med kirkegård) i 2 eksemplarer og til alle provster i 1 eksemplar. Den oprindelige udgave af BAR Jord til Bords udgave af sikkerhedshåndbogen kan ses og downloades her. Sikkerhedshåndbogen er opdateret i 2012. Den opdaterede udgave kan ses og downloades her.
Vejledning i manuel ringning af kirkeklokker![]() Vejledningen er udsendt til alle menighedråd, provstier og stifter. Se vejledningen i stor størrelse her. Vejledning om skærmbrillerNedenfor findes link til vejledning vedrørende anskaffelse af arbejds- og terminalbriller, samt link til rekvisitionsblanket for synsprøve/anskaffelse af skærmbriller. Skærmbriller bruges ved arbejde ved skærm, når brugeren får problemer med øjnene under arbejde ved skærm. Vurderingen af om en person, der arbejder ved en skærm, har behov for skærmbriller skal foretages af en person med de fornødne kvalifikationer, det være sig en optiker eller en læge. Opmærksomheden henledes særligt på vejledningens bemærkning om, at hvis behovet for briller til skærmarbejdet er dækket af en foreslået privat korrektion af øjnene - også selv om briller ikke anskaffes - foreligger der ikke behov for skærmbriller til arbejde. Udgifterne i forbindelse med synsprøve/arbejdsbrille/glas til arbejdsbrille afholdes af kirkekassen, jf. § 2, stk. 1 nr. 6 i lov om folkekirkens økonomi. Såfremt der er oprettet en præstegårdskasse, afholdes udgiften af denne, jf. § 2, stk. 3 i lov om folkekirkens økonomi. Se vejledning vedrørende anskaffelse af arbejds- og terminalbriller her. Se rekvisitionsblanket for synsprøve/anskaffelse af skærmbriller her. |
|
|